Det tredje køn 1995-05-26

Introduktion

Dette projekt var produceret under mine studier til Bachelor of Arts (Honours) Product Development For The Fashion Industries i London 1995. Man skulle udvikle en eller to beklædningsstykker til jeans markedet til Pepe Jeans kundebase. Jeans markedet er et af de mest konkurrenceprægede områder indenfor beklædningsindustrien. Pepe Jeans representerer en 6% markedsandel af dette område. Den nye kollektion skulle være rettet imod det tyske marked og generelt højne deres profil i UK. Deres designs er mest rettet mod moderigtige unge, 16-25 årige. De ser Levi’s som deres største konkurrent. Dette projekt kaldet “The Third Sex” var stilet mod at fremme Pepe’s profil i UK med et nyt iøjefaldende koncept. Projektet omfattede hele processen fra research til evaluation. Firmaet Pepe Jeans overværede projekt presentationen.

 

 

Research
Research fasen omfattede materiale, snit, betydning af denim beklædning, farver, behandling af stof, andre mærker, firmaet Pepe’s historie og image (der blev sendt et brev til Pepe med forespørgsel omkring at få tilsendt materiale med information omkring firmaet), pris, kvalitet, kundebase, tendenser i modeblade såsom “The Face” og “ID” og designeren Jean Paul Gaultier som også havde designer nederdele til mænd. Der blev også set på Pepe’s nyeste kollektion som inkluderede nogle militær inspirerede designs og der blev så set på konstruktions metoder indenfor militær beklædning. På det tidspunkt var der også et tv program som hed “The Third Sex” som omhandlede en gruppe mennesker som mente de hverken var mænd eller kvinder og dette projekt blev opkaldt derefter. Markeds research blev foretaget i butikkerne: Jean Jeanie, The Levi’s Store og Topshop. Farve tendenser blev undersøgt i bladet “Textile View”. Resultatet af research var at der var en tendens mod unisex beklædning indenfor denim området. Det reflekterede tendensen i samfundet på at forskellen imellem kønnene forsvandt. Mænd og kvinder udfører mere og mere de samme jobs og dette bliver mere og mere accepteret. Mand og kvinde kroppen er dog stadig forskellig, så snittene er forskellige, men modellerne de samme. Da Pepe Jeans marketing i forvejen var kontroversiel, kunne det vække opmærksomhed hvis de blev det første jeans firma til at launchere en unisex nederdel til mænd og kvinder.

Rationale
Produktet der er produceret i dette projekt var mere marketings koncept end et praktisk produkt som skulle skabe mersalg. Det skulle højne Pepe’s image og sælge deres basis produkter igennem generel opmærksom omkring mærket. Nederdelene skulle ligne bukser så meget som muligt og have militær buks lignende detaljer. De skulle have træksnor i livet og forneden, store påsyede lommer på siderne med klap, en gennemgående lynlås midt for, og gylp med knaplukning og bærestykke midt bag. Nederdelen skulle kunne sælges for omkring £ 55.00.

Udviklings fase
Tema plancher blev udviklet til præsentation af projekt. Tekstil blev testet og analyseret i universitetets laboratorie, vægt, tykkelse blev målt og vaskeanvisning blev udarbejdet. Fiber konstruktion blev analyseret og væve konstruktion blev fastsat til twill vævning – 26 blå vertikalt og 18 hvide horisontalt. Blå var farvet og hvid natur. Brand test blev udført og stof blev bekræftet i at være 100% bomuld. Stof forbrug blev beregnet og mønster layout på stof blev kalkuleret til det mest økonomisk mulige. Tekniske tegninger blev produceret. Tilbehør blev testet (knapper, knaphuller, snore). Produktions tidsberegning blev udført og totale produktions pris blev beregnet. Sting og sy specifikation blev udarbejdet.

Evaluering

Nederdelene var udvalgt at representanten fra Pepe Jeans, men mere af generel interesse, end af ønske om at producere beklædningen. De mente det var lidt for risikabelt for deres image at producere en nederdel også til mænd.

 

Author: vibeke