visc.dk logo

<<< Ordforklaring >>>

Hvorfor er Haute Couture så dyrt?

Afhængig af hvilket Haute Couturehus og beklædnings stykket, koster et design imellem 100.000,00 kr. og 400.000,00 kr. og ofte derover. Et Chanel couture jakkesæt koster fx. i 2002 omkring 200.000,00 kr. Hvis du ikke er rig, kan det være svært at forstå hvorfor prisen er så høj, men det er for service, håndværksmæssig dygtighed, originalitet af design og den ekstremt høje kvalitet af materialer. Yderligere får kunden en perfekt pasform opnået igennem omhyggelig tilskæring og tilpasning af beklædnings stykket til kundens figur. Beklædningen er fra start til slut bearbejdet af den samme person for at opnå et ensartet resultat og denne person er ansvarlig for kvaliteten af denne beklædning. Arbejdstimerne brugt på at producere et sådant stykke beklædning, tager imellem 100-150 timer for et jakkesæt og op til 1000 timer ved en dekoreret aften kjole. En aften kjole kan have tusindvis af håndsyede perler. Et couturehus som Chanel fx. vil have omkring 150 regelmæssige kunder som køber couture og et couturehus som Dior vil producere omkring 20 couture brudekjoler om året.

Text, Photographs and Graphics Licenses: creativecommons.org
Copyright © 2003-2017 Vibeke Schou.